Hvad er sundhedsøkonomi?

Sundhedsøkonomi er en international videnskab, som er vokset frem siden slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne. Overordnet kan sundhedsøkonomi defineres som:

 Studiet af, hvorledes mennesker og organisationer vælger at bruge knappe ressourcer, og hvilke sundhedsmæssige konsekvenser dette har.

Oprindeligt var det en teoretisk fagdisciplin udsprunget af økonomisk velfærdsteori. Men sundhedsøkonomi har også altid haft en mere praktisk orientering i forhold til at levere input til politisk og ledelsesmæssig prioritering og beslutningstagning. Dette er blevet stadigt vigtigere i takt med udviklingen af nye kostbare behandlingsmetoder og de stigende økonomiske udfordringer på sundhedsområdet.

Sundhedsøkonomisk evaluering

Hovedperspektivet i sundhedsøkonomisk evaluering er at bidrage til prioriteringsbeslutninger ved at tydeliggøre, hvordan samfundet får mest mulig sundhed for pengene.

Det sker ved hjælp af analyseredskaber, som sammenligninger de sundhedsmæssige gevinster og de økonomiske omkostninger ved forskellige former for behandling. Ofte er der tale om sammenligning mellem en ny og en allerede eksisterende behandlingsform.

– I cost-effectiveness analyser beregnes prisen for at opnå en klinisk relevant effekt. Eksempelvis færre dødsfald efter en operation, bedre mobilitet, mindre smerter, lavere blodtryk. Dette giver mulighed for at sammenligne med andre typer behandling inden for samme behandlingsområde.

– I cost-utility analyser benyttes en mere almen målestok for de sundhedsmæssige gevinster ved en behandling, så man i princippet kan sammenligne på tværs af behandlingsområder. Hertil anvendes begrebet kvalitetsjusterede leveår (QALY), som sammenholder sundhedstilstand med antallet af forventede leveår. Ændring i sundhedstilstand måles som regel med standardiserede spørgeskemaer. Ofte som tilføjelse til kliniske forsøg.

– I cost-benefit analyser omsættes de behandlingsmæssige gevinster til en økonomisk målestok. Dermed kan man umiddelbart kan se, om gevinsterne overstiger omkostningerne, og man kan i princippet også sammenligne investeringer på tværs af samfundssektorer. På grund af metodiske og principielle udfordringer benyttes denne type analyse ikke så ofte i sundhedsvæsenet.

Bredere analyse af sundhed og sundhedssystemer

Denne form for sundhedsøkonomiske analyser beskæftiger sig med en bred vifte af problemstillinger, hvor økonomisk teori og metode bliver anvendt for at opnå indsigt i forskellige sundhedsrelaterede emner.

Eksempler kan fx være studier af sundhedspolitiske reformers omkostninger og virkning, analyser af markedsorienterede løsninger på sundhedsområdet, årsager til ulighed i sundhed og konsekvenser af uligheden. Det kan også være analyser af, hvilke sygdomme der koster mest at behandle. På engelsk cost of illness-studier.

Et andet vigtigt forskningsfelt handler om sundhedsrelateret adfærd og brugen af økonomiske og ikke-økonomiske tilskyndelser for at opnå bestemte adfærdsændringer. På engelsk behavioral economics .